www.lonegrandt.dk
Samtaleterapi
Samtaleterapi er et omsorgsfuldt og nærværende møde mellem dig og mig. Sammen udforsker vi, det du er optaget af her og nu, så du får mulighed for at udvide dit kendskab til dine tanker, følelser og krop.
Gennem vores samtaler arbejder vi på at sætte fokus på dine styrker og ressourcer.
Terapiforløbet former sig ved regelmæssige samtaler over kortere eller længere tid afhængig af, hvad du har brug for.
Jeg anvender redskaber som tegnearbejde, drømmearbejde og kropsterapi. Selvfølgelig med respekt for din personlighed, dine ønsker og grænser.
Vi indleder terapiforløbet med en "første samtale", hvor vi begge har mulighed for at se hinanden an og gensidigt vurdere, om der er grundlag for et samarbejde.
Sessionen tager ca. 1 time