www.lonegrandt.dk
Min Profil
Det meste af mit liv har jeg været interesseret i spiritualitet og personlig udvikling.
Da jeg i 1995 mistede min mor til kræft, var det en sej periode med frustrationer, sorg og vrede.
Samtidig kunne min mand og jeg ikke finde ud af at kommunikere med hinanden om denne sorg og vores liv sammen. Så med et skulle jeg forholde mig til både sorg og skilsmisse.
Jeg er mor til et barn som er blevet mobbet i folkeskolen. Og følte i denne periode at jeg som forældre, stod meget alene med både smerte, muligheder og valg i forhold til skole, forældre og min datter.
Jeg søgte i begge perioder hjælp via terapeutiske samtaler og fik bearbejdet det jeg stod i.
De samtaleforløb og den rummelighed jeg mødte i terapien var så givende og motiverende, at jeg valgte selv at uddanne mig til psykoterapeut.
Senere i mit liv fandt jeg ud af, at jeg manglede at komme ned i min krop og mærke mig selv.
Jeg havde glemt, at jeg havde en krop og var faktisk kun i mit hoved, min krop var der bare og ved et sammentræf kom jeg i kontakt med healingsmassagen.
Den ro og indsigt jeg oplevede at få via healingsmassagen, inspirerede mig til selv at uddanne mig til healingsmassør, og jeg har via denne vej fundet mig selv igen.
De redskaber, jeg har fået gennem uddannelser og kurser, er idag en del af min værktøjskasse.
Jeg betragter mennesker ud fra et holistisk menneskesyn. Det betyder at se mennesker som værende en helhed, der består af både krop, psyke og sjæl.
Alle dele er lige vigtige og skal tages hensyn til, da de indgår i det samlede billede af, hvem vi er som mennesker.
Ved at integrere kroppen, psyken og sjælen i det terapeutiske arbejde, kan der skabes forandring, healing og balance.
Jeg modtager supervision som et led i mit arbejde med klienter.
Og deltager løbende i uddannelser, workshops og kurser samt i udviklingsgrupper af både psykologisk og spirituel karakter.
Meditation og åndedrætsøvelser er en del af min daglige praksis.
Jeg gør opmærksom på at jeg arbejder
efter Psykoterapeutforeningen og
Foreningen af Healingsterapeuters etiske regler.